Gå direkte til indhold
DGI og DIF

Bevæg dig for livet

DIF og DGI arbejder i fællesskab frem mod opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt.

Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation i 2025.

Det er målsætningen for den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie - en aftale der går under navnet ’Bevæg dig for Livet’ og har som mål at sætte Danmark i bevægelse. Bag aftalen står DIF, DGI, Nordea-fonden og TrygFonden.

Du kan dykke ned og læse mere om Bevæg dig for livet i menupunkterne.

  • 600.000 flere danskere skal dyrke idræt i 2025. Det er et af målene for den hidtil største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som blev offentliggjort i dag. Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI investerer tilsammen 100 millioner kroner i projektet de kommende tre år.

    Af Lars Hestbech

    Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF og DGI om at realisere de to idrætsorganisationers Vision 25-50-75. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag den 24. marts, hvor også H.K.H. Kronprins Frederik deltog og gav sin opbakning til visionen.

    Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de kommende tre år hver med 10 millioner kroner årligt – altså 60 millioner kroner i alt. I samme periode bidrager DIF og DGI med tilsammen 40 millioner kroner. Der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

    På pressemødet blev det afsløret, at visionens navn er ’Bevæg dig for livet.’ Målet er at sætte Danmark i bevægelse, motivere til fællesskab og skabe nye ideer til at dyrke idræt og motion.

    ”Selvom vi er et lille land, kan vi godt tænke stort. I en stærk alliance vil vi i løbet af de næste 10 år gøre Danmark til verdensmester i breddeidræt. Vi vil gøre Danmark til et foregangsland inden for den folkelige idræt, hvor tre ud af fire danskere motionerer, og hvor de fleste gør det i fællesskab med andre. ”Bevæg dig for livet” er et kolossalt boost til danskernes livsglæde”, siger Mogens Hugo, bestyrelsesformand i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

    Han bliver suppleret af TrygFondens bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen: ”4.500 mennesker dør i Danmark årligt, fordi de er fysisk inaktive, og 46.500 inaktive danskere bliver ramt af langvarig belastende sygdom. Vi ved, at idræt udover at forebygge sygdom og for tidlig død også kan bruges som regulær behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Endelig ved vi, at positive sociale fællesskaber – som dem man møder i idrætten – skaber større livskvalitet og er livsforlængende. Derfor har dette projekt så stort et potentiale.”

    Vital opbakning fra fondene
    DIF og DGI fandt sammen om Vision 25-50-75 for godt et år siden, og i den politiske aftale om idrættens fremtidige finansiering og struktur bakker folketingets partier op om visionen. Det er helt afgørende for mulighederne for at realisere målsætningerne, at de to fonde nu går aktivt ind i arbejdet med visionen.

    ”Jeg er enorm glad for, at Nordea-fonden og TrygFonden på denne måde bakker op om visionsarbejdet. De midler, de investerer i visionsarbejdet, vil i den grad komme danskerne til gode. Når vi får 600.000 flere aktive danskere, vil det få stor betydning – ikke kun for dem, men for hele det danske samfund,” siger Niels Nygaard, formand for DIF.

    En undersøgelse, Wilke har foretaget for DIF og DGI, viser, at 95 procent af danskerne er positive over for visionen, og 82 procent af lederne i idrætsforeningerne vurderer, at visionen kan få flere danskere til at være idrætsaktive.

    ”Jeg synes det er meget positivt, at både befolkningen og idrætsforeningerne tror på, at visionen gør en forskel. Det er jo vores ambition at skabe en national bevægelse, hvor både idrætsforeninger, kommuner, ministerier og kommercielle idrætsudbydere bakker op,” siger Birgitte Nielsen, som er næstformand for DGI og deler formandsposten for DIF og DGI’s visionsgruppe med DIF’s næstformand Preben Staun.

    Opbakning fra kronprinsen
    En række analysegrupper har undersøgt, på hvilke områder et samarbejde vil give effekt i forhold til at skabe flere idrætsaktive danskere. Nu kommer første bølge af initiativer. Her er det løb, cykling, floorball, håndbold og badminton, der sætter gang i konkrete initiativer.

    På pressemødet i Fremad Valbys lokaler i Valby gav løb, cykling og floorball smagsprøver på de nye aktiviteter for pressen, de inviterede gæster og H.K.H. Kronprins Frederik, der selv er meget interesseret i idræt og er medlem af den internationale olympiske komité.

    ”Med vision 25-50-75 lanceres en ambitiøs målsætning, der skal gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Visionen er til for at erindre alle, aktive som inaktive, om, at idræt og motion er sjovt, det byder på socialt samvær, personlig velvære, og giver overskud både fysisk og psykisk. Det er en opfordring til alle danskere om at udforske glæden ved at bruge sin fysik gennem idræt og motion. Uanset om det er motionsløb, floorball, cykling, stavgang eller noget helt femte,” udtaler H.K.H. Kronprins Frederik.

    Initiativer på andre idrætsområder følger på et senere tidspunkt, og desuden er der nedsat analysegrupper, der arbejder tværgående med skolereformen, idrættens fysiske rammer, samarbejdet med kommunerne og senioridræt.

    Det er muligt at downloade billeder til redaktionelt brug umiddelbart efter pressemødet. Billederne skal krediteres Lars Møller, og vil blive uploadet her (password: 3344): http://larsmoeller.photoshelter.com/gallery/20150324-DIF-Pressemode/G0000P8NR4d8k9tc/C0000x_24GjHA3cs

    For yderligere kommentarer:
    Nordea-fonden, kommunikationschef Tine Wickers, 40 70 37 84
    TrygFonden, pressechef Karen Bøgedal, 30 56 34 32
    DIF, formand Niels Nygaard, 20 73 71 12
    DGI, næstformand Birgitte Nielsen, 40 21 62 56

  • De to formænd for DIF og DGI understreger, at arbejdet med den fælles vision ikke er en fusionsøvelse. Det er derimod en øvelse i at nedbryde tidligere tiders barrier og mistillid. Kulturministeren har heller ikke en fusionsdagsorden.

    Af: Lars Hestbech

    DGI’s formand Søren Møllers og hans kollega i DIF, Niels Nygaard, har tidligere arbejdet meget intenst på en fusion mellem Danmarks to store idrætsorganisationer. Dengang kom der ikke noget ud af fusionsbestræbelserne, men nu arbejder de igen tæt sammen i regi af de to organisationers fælles vision, Vision 25 50 75. På Idans store idrætskonference i Vejen understregede de, at arbejdet med den fælles vision ikke er påbegyndt med det formål at fusionere. 

    ”Ender vi med at fusionere? Måske gør vi, måske gør vi ikke. Vi ved det ikke. Vi har meldt visionen benhårdt ud, og nu skal vi løse opgaven. Vi har prøvet at fusionere før, og det gik ikke. Derfor er en vision lige nu mere spændende end en fusion,” siger Søren Møller, der peger på, at de to organisationer har brudt barrierer ned i forbindelse med visionsarbejdet.

    ”Tidligere omtalte vi DIF, som ’dem vi ikke taler om’. Vi lod os alt for meget styre af, hvad de lavede og tænkte. Nu er der mindre og mindre brug for en skarp opdeling mellem os og DIF. ’Muren’ er faldet, og vi kigger i fællesskab på, hvordan vi i foreningsmæssig sammenhæng kan imødekomme danskernes behov,” siger Søren Møller. 

    Også Niels Nygaard slog fast, at der ikke kører en fusionsdagsorden under arbejdet med visionen. 

    ”I visionen er der ikke noget, der leder til en fusion, men der er heller ikke noget, der forhindrer det. Hvis der kommer ønsker nedefra, så kan det blive relevant. Men der kommer ikke et pres fra os politikere, for der kommer ikke noget godt ud af tvangsægteskaber," siger Niels Nygaard. 

    Visionen indebærer, at 75 procent af Danmarks befolkning i 2025 skal dyrke idræt og 50 procent i en idrætsforening. De første idrætter arbejder allerede tæt sammen og indgår snart deciderede visionsaftaler.

    På idrætskonferencen bakkede kulturminister Marianne Jelved op om den fælles vision, og der blev ikke fra hendes side lagt et pres om at gå fusionsvejen. 

    ”Det er rigtigt med det her partnerskab, men jeg kunne ikke drømme om at sige, at I skulle fusionere,” understregede Marianne Jelved.

  • Marianne Jelved talte positivt om DIF’s og DGI’s fælles vision. Og hun understregede samtidig foreningsidrættens særlige position i og betydning for det danske samfund.

    Af: Lars Hestbech

    ”Den gamle gymnastiklærer er glad,” konstaterede Marianne Jelved. 

    Den nuværende kulturminister og tidligere folkeskolelærer producerede flere af sine karakteristiske underspillede smil, da hun mandag på førstedagen af Idans idrætskonference i Vejen talte om DIF’s og DGI’s fælles Vision 25 50 75. 

    Visionen, der går ud på, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt og 50 procent i en forening, blev debatteret med flere hundrede tilhørere i Vejen Idrætscenter. På podiet var de to organisationers formandskaber i skikkelse af Niels Nygaard/Preben Staun og Søren Møller/Birgitte Madsen, og de havde selskab af Marianne Jelved, som kvitterede for ambitionerne bag visionen. 

    ”Idræt er i sin grundform ekskluderende, for enten er du med, eller også er du ikke med. Men visionen går ud på at inkludere mange,” sagde Marianne Jelved. 

    Hun lagde ikke skjul på, at hun ligesom de to organisationer ønsker, at en stor del af en eventuel fremgang i idrætsdeltagelse skulle finde sted i foreningerne. 

    ”I en forening lærer man at give plads til andre, man lærer om fair play, og man får en demokratisk dannelse, som er central for det samfund, vi skal have i fremtiden. Der er en risiko for, at politikerne engang i fremtiden siger, at de ikke vil betale for, at danskerne dyrker idræt, når de bare kan købe sig til det. Men det ønsker jeg ikke, for i de frivillige foreninger får danskerne en dannelse, som de ikke kan købe sig til hos en privat idrætsudbyder, sagde Marianne Jelved. 

    DIF’s og DGI’s bestyrelser skal på baggrund af et stor forudgående analysearbejde på et kommende fælles bestyrelsesmøde tage stilling til visionsaftaler for seks konkrete idrætter. Det gælder blandt andet indenfor løb, hvor alt ikke-elitearbejde foreslås samlet i en fælles organisation. Målsætningen for denne del af visionsarbejdet er 100.000 nye løbere – heraf 50.000 i foreningerne.

  • Løb, cykling, badminton, håndbold og floorball bliver de første spydspidser i et banebrydende og omfattende samarbejde mellem DIF og DGI. Målet er at få 600.000 flere danskere op af sofaen og i gang med at bevæge sig i 2025.

    Af: Lars Hestbech

    Flere danskere skal snøre løbeskoene, og flere skal spænde cykelhjelmen og give den gas på landevejene. Løb og cykling er sammen med badminton, håndbold og floorball udvalgt til at være de første spydspidser i et historisk samarbejde mellem DGI, DIF og DIF’s specialforbund. 

    Målet er klart: I 2025 skal 75 procent af den danske befolkning være fysisk aktive. Og halvdelen af danskerne skal være med i en idrætsforening. Sådan lyder den fælles Vision 25 50 75, som DGI og DIF står bag. 

    Siden årsskiftet har fælles arbejdsgrupper med repræsentanter fra DGI, DIF og DIF’s specialforbund arbejdet med anbefalinger til nye initiativer og et fremtidigt samarbejde, der skal gøre 600.000 flere danskere idrætsaktive. 

    Flere idrætstilbud til danskerne 
    Og på et fælles visionsmøde mellem de to idrætsorganisationers bestyrelser blev det den 27. august besluttet, at der som en start skal satses på løb, cykling, badminton, håndboldfitness og floorball. I løbet af efteråret skal der således udarbejdes detaljerede projektbeskrivelser inden for idrætterne. 

    »Med beslutningen sætter vi konkret handling bag visionens mål. Der er ingen tvivl om, at danskerne kan se frem til at få mange flere idrætstilbud at vælge i mellem,« siger Niels Nygaard, formand for DIF. 

    Foreningerne er centrale 
    DGI’s formand Søren Møller slår fast, at idrætsforeningerne spiller en central rolle i at opfylde målet om 600.000 flere aktive danskere. 

    »Derfor vil vi fremover have et stærkt fokus på foreningsudvikling, ligesom vi vil sparre med foreningerne om at udvikle attraktive idrætstilbud, som giver flere lyst til at dyrke idræt i en forening,« siger Søren Møller. 

    Der nedsættes bl.a. en særlig arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan idrætsforeningerne kan ruste sig til fremtiden, få flere medlemmer og tiltrække flere frivillige. Det handler bl.a. om foreningsudvikling og kompetenceudvikling. 

    Klart ja til mere samarbejde 
    Inden for løb er der planer om at gøre en særlig indsats inden for nye løbere, og DIF, Dansk Atletik Forbund og DGI er klar til at oprette en fælles eventenhed. Desuden skal der fremover være en fælles organisering af arbejdet med foreningsudvikling, træningskoncepter og løbeskole samt uddannelse. 

    Flere og flere løber, og intet tyder på, at den tendens ændrer sig i de kommende år. Der er også et stigende antal danskere, der cykler, og de to idrætsorganisationer forventer, at endnu flere vil give sig i kast med cykling. Især blandt kvinderne er der et stort potentiale. 

    Badminton er en traditionsrig idræt, men de seneste år er medlemstallet faldet drastisk. Derfor skal der gøres en indsats for at genrejse badminton som en stor voksenmotionsidræt. 

    Samarbejdet mellem DIF og DGI stopper ikke ved de fem idrætter. Der nedsættes samtidig en række arbejdsgrupper, der bl.a. skal se på samarbejde vedr. folkeskolen, på samarbejde med kommunerne og på idrættens fysiske rammer. 

    Og de fem idrætter er blot første fase i samarbejdet mellem DGI og DIF. I de kommende år vil samarbejder inden for andre idrætter også blive undersøgt og sat i gang.

  • 600.000 flere danskere skal have pulsen op og dyrke idræt i 2025. Det er DGI’s og DIF’s fælles vision, og visionsarbejdet blev sparket et vigtigt skridt videre på en visionskonference den 20. juni.

    Af: Torben Lollike

    Flere kvinder skal i gang med at cykle, 60+’ere skal i højere grad opleve glæden ved at svømme, og motionisterne skal have masser af løbetilbud. Det er blot nogle af de mange konkrete bud på, hvordan DGI og DIF ved fælles kraft og sammen med idrætsforeningerne kan gøre flere danskere aktive. 

    DGI og DIF satte i november 2013 gang i den ambitiøse vision 25 50 75, der går ud på, at i år 2025 skal 50 pct. af den danske befolkning være medlem af en idrætsforening, og alt i alt skal 75 pct. af danskerne være idrætsaktive.  

    Og skridt for skridt kommer de to idrætsorganisationer nærmere, hvordan visionen skal føres ud i livet og gøre flere danskere aktive. 

    Ejerskab, engagement og faglig indsigt
    Fredag den 20. juni var 150 repræsentanter fra DGI, DGI’s landsdelsforeninger, DIF og specialforbundene samlet i Idrættens Hus for at få præsenteret den afsluttende rapport, som visionsgruppen har udarbejdet siden den første visionskonference i marts i år. Visionsgruppen er en tværgående gruppe med repræsentanter fra såvel DIF som DGI.

    »Der har været travlt siden marts, og der er virkelig blevet arbejdet. Visionsgruppen har holdt otte møder, og der har været 35 arbejdsgruppemøder i syv idrætter. Tre begreber går igen i arbejdet, nemlig ejerskab, engagement og faglig indsigt,« sagde DIF’s næstformand Preben Staun ved konferencen.

    DGI’s næstformand Birgitte Nielsen supplerede:

    »Visionen er lige nu DGI’s og DIF’s vision. Det er tanken, at vi skal gøre den til danskernes og beslutningstagernes vision. Vi skal have fat i 600.000 danskere inde for de næste ti år. Men selvom vi holder fast i kvantiteten, så skal det ikke være uden kvalitet,« sagde hun. 

    Fokus på foreningsudvikling
    Syv idrætter præsenterede på konferencen deres forslag til, hvordan flere danskere kan gøres fysisk aktive: Motionsløb, motionscykling, badminton, svømning, håndbold, floorball og petanque. Desuden fremlagde visionsgruppen anbefalinger inden for uddannelse og foreningsudvikling, gadeidræt samt mere idræt og bevægelse i folkeskolen.  

    Forslagene fra idrætterne har forskellig karakter. Lige fra dem, der vil gå ’all in’ og være fælles om en hel aktivitet, og til dem, der vil samarbejde om udvalgte projekter. Men det gik igen i alle idrætter, at der skal være fokus på foreningsudvikling.

    Visionskonferencen bød på god stemning og stor vilje til mere samarbejde. Konferencen viste, at der fremadrettet skal være et stærkt fokus på foreningsudvikling, så samarbejdet bliver til gavn for alle idrætter under de to hovedorganisationer. 

    DIF’s og DGI’s fælles visionsgruppe trækker nu i arbejdstøjet igen og samler trådene i en indstilling til DIF’s og DGI’s hovedbestyrelser. Næste vigtige skridt for vision 25 50 75 og målet om 600.000 flere aktive danskere er således den 27. august, hvor hovedbestyrelserne i de to idrætsorganisationer holder et fælles møde.

  • Af Niels Nygaard, Formand for DIF

    Da kulturminister Marianne Jelved tirsdag den 6. maj indgik en politisk aftale om dansk idræt med samtlige partier i Folketinget, kulminerede et forløb, som har præget den idrætspolitiske dagsorden de seneste år. 

    I min optik er det vigtigste udbytte af udredningsarbejdet den fælles vision, vi har formuleret sammen med DGI. Visionen har den særlige styrke, at den både omfatter foreningsidrætten og de selvorganiserede idrætsudøvere. Visionen indgår i aftaleteksten, og jeg har noteret mig, at kulturministeren flere gange har refereret til den i de interviews, hun efterfølgende har givet om den nye aftale. Et tæt partnerskab med regeringen om at indfri visionen vil give rigtig god mening. 

    Vision 25 50 75 har det ambitiøse mål, at 50 procent af befolkningen i 2025 skal være medlem af en idrætsforening, og 75 procent. af befolkningen skal være idrætsaktiv. Med visionen har vi lyttet til de anbefalinger, vores medlemsforeninger og kommunerne har givet i udredningen om et tættere parløb mellem DIF og DGI. 

    Det seneste halve år har vi arbejdet stenhårdt på at folde visionen ud. Der er nedsat arbejdsgrupper, som ser på muligheder for tættere koordinering inden for de enkelte idrætter. Og andre arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til fælles fodslag om eksempelvis leder- og træneruddannelser og om idrættens bidrag til implementering af den nye skolereform. 

    Visionen vil få positiv betydning for både idrætsudøvere, idrætsforeninger og kommuner landet over. Den skal munde ud i endnu bedre idrætstilbud til den danske befolkning, i bedre tilbud om foreningsudvikling og uddannelser til foreningerne og i et tættere og bedre koordineret samspil mellem idræt og kommuner – for eksempel om implementering af skolereformen. 

    I den politiske aftale indgår også permanent finansiering af Sport Event Denmark, bedre bekæmpelse af doping, en styrket indsats for at understøtte de mange talenter i dansk idræt og et styrket vidensgrundlag for videreudvikling af dansk idræt. Det er initiativer, vi fra DIF’s side bakker op. Principielt synes vi imidlertid, at det er betænkeligt, at en del af finansieringen af initiativerne kommer fra den frivillige idræt, som på den måde kommer til at medfinansiere øgede budgetter i en række statslige idrætsorganisationer. 

    Med i aftalen er også et såkaldt omstillingsbidrag. Heri ligger, at alle modtagerne af overskuddet fra lottomidlerne til idrætsformål tilsammen skal aflevere 10-12 mio. kr. hvert år de kommende fire år. For DIF betyder det, at vi vil modtage 2,9-3,5 mio. kr. mindre årligt i de kommende år. Pengene skal bruges til nye initiativer, der kan videreudvikle dansk idræt. Jeg er helt sikker på, at vi sammen med DGI vil byde ind med en række nyskabende aktiviteter i forlængelse af Vision 25 50 75. 

    Med de politiske forhandlinger om idrættens struktur og økonomi på plads, venter nu den næste store politiske opgave forude. Det samlede beløb til overskudsmodtagerne – inklusive Kulturministeriet – fra Danske Lotterispil og Klasselotteriet er desværre for nedadgående i disse år. Her har vi en aftale om, at der i år skal ses på virkningen af den delvise liberalisering på spillemarkedet. Jeg ser frem til et godt samarbejde med regering, folketing og de andre overskudsmodtagere om den opgave.

  • Det frivillige foreningsliv bør fortsat udgøre rygraden i den danske idrætsmodel. Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt.

    Af: Niels Nygaard, formand for DIF og Søren Møller, formand for DGI

    DIF og DGI har indgået et historisk samarbejde for i fællesskab at vække danskernes interesse for at dyrke idræt. Vi ønsker både, at flere danskere dyrker idræt, og at det frivillige foreningsliv også i fremtiden vil være det store omdrejningspunkt for befolkningens idrætsdeltagelse.

    Dansk idræt er ud fra en international målestok i særklasse. Ikke alene høster vi usædvanlig mange medaljer i forhold til indbyggertallet. Vi har også et usædvanligt højt aktivitetsniveau blandt borgerne, og vi har et enestående frivilligt engagement.

    Den danske model med mange foreninger, som drives af frivillige, er en nøglefaktor til at forstå denne succeshistorie.

    Hver dag knokler hundredetusinder af frivillige i de danske idrætsforeninger med at træne og instruere børn og voksne, holde styr på regnskaber og medlemsindberetninger, arrangere stævner og turneringer, indhente børneattester, kridte baner op, afholde loppemarked, vedligeholde redskaber og udstyr, køre børn til kamp og meget mere.

    Foreningerne er baseret på frivillighed og uegennytte. De har bevist deres styrke gennem mere end 150 år og har givet deres bidrag til opbygning af det danske demokrati og den danske velfærdsmodel.

    Kulturministeriet lægger i disse dage sidste hånd på en udredning af idrættens økonomi og struktur. De udkast til udredningen vi har set, viser, at vi i store træk har en yderst velfungerende idræt i Danmark. Vi har en meget høj idrætsdeltagelse og et stort frivilligt engagement. DIF og DGI forvalter midlerne effektivt, og der er overordentlig stor tilfredshed blandt idrætsforeninger og kommuner med de to organisationer.

    Men den frivillige idræt står også over for en række udfordringer:

    Danskernes idrætsdeltagelse har ændret sig markant de sidste årtier. Flere voksne er begyndt at dyrke idræt og motion. Men de dyrker ikke fodbold, håndbold og badminton i samme grad, som børnene gør. De løber, cykler og dyrker fitness i stedet. Voksne ønsker i dag ikke at forpligte sig på faste træningstider, faste hold og turneringsdeltagelse. De vil dyrke motion, når det passer ind i en travl hverdag, og det må ikke kræve særlige tekniske eller fysiske færdigheder. Men de fleste vil stadig gerne være en del af et fællesskab.

    Mange idrætsfaciliteter er nedslidte og umoderne. Dertil kommer, at der i de større byer er markant mangel på faciliteter i forhold til behovet. Lokale og Anlægsfonden anslår, at omkostningerne alene til renovering af nedslidte idrætshaller beløber sig til mere end 10 mia. kr.

    Aldrig har vi haft så mange frivillige i idrætsforeningerne, som vi har nu. Alligevel er der et udtalt behov for flere frivillige. Mange idrætsforeninger kæmper med at skaffe frivillige til ikke mindst driftsorienterede arbejdsopgaver.

    Fra mange sider udtrykkes der i stigende grad forventninger til, at den frivillige idræt løser samfundsmæssige opgaver – social inklusion, turisme-omsætning, forebyggelse af livsstilssygdomme, forbedring af børns læring etc. Senest er de frivillige idrætsforeninger tiltænkt en vigtig rolle i forbindelse med folkeskolereformen – en rolle vi anerkender og meget gerne påtager os.

    At det kan lade sig gøre, er en vigtig sidegevinst ved en stærk forenings-idræt. Men foreningslivet er ikke og må aldrig bare blive et redskab for politikerne. Man er ikke frivillig i en idrætsforening for at redde velfærdssamfundet, men for at være noget for andre mennesker.

    Det kan være fint med puljer og forsøg, men ofte er de som at tisse i bukserne. Når de ekstra penge er væk, falder mange af tiltagene til jorden igen, og i mellemtiden har de foreningsbårne aktiviteter i nærområdet mistet deres grundlag, fordi medlemmerne er søgt over i de fine puljefinansierede projekter. Fordelen ved i stedet at inddrage idrætsforeningerne er, at der her er en levedygtig struktur både før og efter de tidsbegrænsede puljer.

    Den bæredygtige vej er at satse på udvikling af den ramme, hvor borgerne sammen kan tage ansvar for deres eget liv, fællesskab og sundhed; foreningslivet.

    DIF og DGI er gået sammen om at realisere en fælles vision. Inden 2025 vil vi arbejde for, at 50 pct. af danskerne dyrker idræt i en idrætsforening og 75 pct. af danskerne er fysisk aktive i al almindelighed – Vision 25 50 75. Det indebærer, at vi skal øge medlemstallet i de danske idrætsforeninger med ca. 225.000, og at ca. 450.000 flere danskere skal være idrætsaktive.

    Det er en meget ambitiøs vision.

    At indfri den kræver, at vi i DIF og DGI sætter ind over en bred front. Vi skal sammen med vores specialforbund, landsdelsforeninger og idrætsforeninger finde nye veje til at imødekomme befolkningens ændrede idrætsønsker. Vi skal medvirke til at sikre attraktive, mangfoldige og fleksible foreningstilbud i hele landet. Vi skal hjælpe foreningerne i deres indsats for at skaffe de nødvendige frivillige til at drive foreningerne. Vi skal – i et samspil med kommunerne – være med til at få moderniseret/etableret tidssvarende idrætsfaciliteter og sikre adgangen til skove og det åbne land.

    Lad os give tre konkrete eksempler, hvor vi vil udvikle foreningsidrætten:

    1. Vi vil modernisere foreningsbegrebet, så fremtidens foreningsstrukturer bliver mindre formelle. Vi skal have plads til Facebookforeningerne, og vi skal være åbne for, at idrætsaktiviteterne i en forening sagtens kan tilrettelægges via en app på mobiltelefonen. Ny teknologi kan gøre det både lettere og smartere at være med i fællesskabet.

    2. Vi vil nytænke vores arbejde på facilitetsområdet, så fremtidens faciliteter til foreningslivet bliver tænkt smartere og ikke dyrere. Idrætsfaciliteterne skal kobles sammen med folkeskoler, sundhedscentre, erhvervsskoler og ældrecentre, så nye målgrupper også fysisk kommer tæt på foreningslivet

    3. Vi vil kombinere DIF og DGI’s stærkeste kompetencer, så idrætsforeninger overalt i landet bliver mødt af kombinerede tilbud og udviklingsforløb, der både indeholder hjælp til udviklingen af foreningens konkrete idrætstilbud, samt forløb der kan styrke foreningens organisation og ledelse.

    Visionen rummer et historisk nybrud. For med målet om, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktiv, påtager vi os et medansvar for den samlede befolknings aktivitetsniveau – og dermed en forpligtelse til at arbejde for, at flere skal være fysisk aktive, også selv om det ikke nødvendigvis foregår i en idrætsforening.

    Dermed også sagt at vi anerkender, at vores forpligtelser som idrætsorganisationer begynder tidligere, end når Peter eller Fatima står med girokortet i hånden klar til at betale kontingent til en forening. Vi har også et medansvar, når børnene i den nye og mere idrætsaktive folkeskole får lyst til at bevæge sig. Når unge vælger cykel frem for bil og offentlig transport, fordi byerne er planlagt, så man får lyst til at bevæge sig i dem. Når voksne får lyst til at løbe i parkerne, fordi der er adgang til omklædnings- og badefaciliteter. Eller når ældre på plejecentrene er fysisk aktive, fordi idræt og bevægelsesbånd er fast offentligt tilbud til alle borgere over 60 år.

    Der er tale om en massiv oprustning og et historisk samarbejde mellem DIF og DGI. Gennem mere end 100 år har de to organisationer med varierende intensitet konkurreret og rivaliseret. Det lægger vi med den fælles vision bag os, og vi er nu i stedet gået sammen om et dybtgående samarbejde, der skal komme foreningerne og danskerne til gavn.

    Dansk idræt har udviklet sig til en mangfoldig sektor med mange aktører – statslige, kommercielle og frivillige – og mange nicher. Men det frivillige foreningsliv bør fortsat udgøre rygraden i den danske idrætsmodel. Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om – med afsæt i udredningen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt.

    Vi har lyttet til de klare meldinger fra vores idrætsforeninger og nære samarbejdspartnere i kommunerne om, at vi i DIF og DGI bør arbejde tættere sammen. Vision 25 50 75 er rammen for det samarbejde. Visionen er så ambitiøs, at alle gode kræfter må trække i samme retning, hvis vi skal indfri den.

    Vi vil derfor invitere regering og Folketing til at indgå i et partnerskab med DIF og DGI for at realisere visionen. Den flugter med nationale indsatsområder inden for folkeskole, folkesundhed og integration, som vi ved har mange partiers opmærksomhed på Christiansborg. Vi foreslår, at udredningen af idrættens økonomi og struktur fører til et langsigtet samarbejde om mere idræt og mere frivilligt arbejde til glæde for den enkelte borger og for samfundet bredt set.

    Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten mandag den 7. april 2014.

  • DIF og DGI vil i fællesskab arbejde hen imod opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt: Vision 25 50 75.

    Af: Steen Dahl Pedersen

    Visionen går ud på, at der i 2025 er 50 pct. af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og 75 pct. af den danske befolkning er idrætsaktiv. DIF og DGI forventer, at visionen kan blive et vigtigt sigtepunkt for dansk idræt på den anden side af den udredning af dansk idræt, som Kulturministeriet i øjeblikket gennemfører.

    ”Det er en høj overligger, vi her sætter for dansk idræt. I forvejen har vi i Danmark en af de mest idrætsaktive befolkninger i verden. Den position vil vi gerne udbygge. Det kræver, at flere trækker i samme retning. Derfor er jeg glad for, at DGI er klar til at gå med i en fælles indsats for at arbejde med en både ambitiøs og klar vision for dansk idræt. På den baggrund forventer vi, at visionen vil indgå i de fremadrettede overvejelser i Kulturministeriets udredningsarbejde.” siger DIF’s formand Niels Nygaard.  

    ”Vision 25 50 75 er en flot vision, som ligger i klar forlængelse af DGI’s igangværende strategier. DIF og DGI kan i fællesskab skabe et stærkt grundlag for idrætsforeningernes arbejde, og ved at samle kræfterne om en række fælles indsatser kan vi både styrke det frivillige foreningsarbejde og danskernes muligheder for at dyrke idræt og motion. De to organisationer supplerer hinanden og rummer tilsammen nogle fantastiske ressourcer, som kan aktiveres til fordel for vore medlemsforeninger – og for danskerne i almindelighed.” siger DGI’s formand Søren Møller.

    Som første skridt har DIF’s og DGI’s bestyrelser besluttet at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der i de kommende måneder skal vurdere, hvordan visionen kan realiseres. Arbejdsgruppen ledes af de to organisationers næstformænd. I processen vil såvel DIF’s specialforbund som DGI’s landsdelsforeninger og landsudvalg for de enkelte idrætter blive inddraget.

    Afsættet for visionen er status i dag, hvor 41 pct. af befolkningen er medlem af en idrætsforening og 68 pct. er idrætsaktive.

Nordea-fonden og TrygFonden støtter visionen med sammenlagt 60 millioner kroner

”Det er en høj overligger, vi her sætter for dansk idræt."

Niels Nygaard, formand DIF

"I de frivillige foreninger får danskerne en dannelse, som de ikke kan købe sig til hos en privat idrætsudbyder."

Kulturminister Marianne Jelved

"Tre begreber går igen i arbejdet, nemlig ejerskab, engagement og faglig indsigt."

DIF's næstformand Preben Staun

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter